hvem er vi

her er en lidt om baggrunden for vores lille hyggelige newforest stutteri "birkilds newforest".

På vores lille stutteri har vi avlet newforest ponyer siden 1995. Vore avlshopper giver os hvert forår den skønne oplevelse at se nye føl komme til verden.Vi bruger så tid på at udvikle disse unge dyr til nogle dejlige, kærlige og opdragne ponyer, som vi så glæder os over at andre en dag får fornøjelsen af.

Vi avler efter store udtryksfulde og velgående ponyer som kan bruges på ridebanerne eller som stabile køreponyer.

Vi er meget opmærksomme på vigtigheden i at fortsætte udviklingen af gode avlsdyr, så vi kan bevare newforest ponyens varemærke: Intilligent, modig, villig, godmodig, omgængelig, let ridelig og lærenem.

2006 / 07 fik vi bonus for et godt avlsarbejde, da vores hingst Birkilds Balboa ved kåring februar 2006 opnåede avlsgodkendelse og i september 2007 bestod materialprøve.

Anita, "fruen i huset": Jeg begyndte som 10 årig at gå til ridning, fik senere egen hest og red i mange år både dressur og spring på konkurrenceplan.

Mødet med newforestponyerne blev først i mit voksenliv. Jeg blev spurgt om jeg ville tilride en NF hingst, og senere ride ham til materialprøve. Horsemosens Sandro hed denne dejlige pony. Dette blev startskuddet for mig og siden min familie til at vi i dag har en stald fyldt med newforestponyer.

Jeg har efter mødet med Horsemosens Sandro og senere Stutteri Elmholts hingste og hopper trænet og fremvist newforest hingste og hopper ved kåringer, dyrskuer og materialprøver. Har fremvist hingste i Norge, Sverrige og Tyskland.

I 1990 begyndte jeg på Stutteri Elmholt at undervise børn i ridningens svære kunst. Dette var starten på mange års samarbejde med Stutteri Elmholt om klargøring og fremvisning af mange af deres ponyer.

Magler der noget ???

Ja, det gør der !!!

Juan, husbond, ham der er alle steder hvor der skal tages fat. Når der skal muges ud, når ponyerne skal på fold og ind igen, når der skal sættes hegn op, når stalden hvert år skal rengøres, kalkes og males, o.s.v.,o.s.v.

følg os her